Strandhusets sygdomspolitik
I Strandhuset arbejder vi efter sundhedsstyrelses retningslinjer omkring smitsomme sygdomme hos børn.
Hovedreglen er sygebørn og personaler ikke må komme i institutionen, og at et barn medsmitsomme sygdom ikke må komme i institution før det er rask og ikke smitter mere.
Barnet skal være rask og kunne deltage i en de aktiviteter det plejer at kunne, uden at kræve særlig pasning.
Det er ikke altid så enkelt at vurdere om jeres barn er sygt eller skidt tilpas, det er ikke om der er feber eller ej der er afgørende om barnet er sygt, men også den almene tilstand.
Når personalet ringer jeres barn hjem, er det derfor ud fra denne vurdering, da vi ikke er læger, kan vi ikke udtale os om hvad de fejler, men kun om hvad vi tror.
Når personalet ringer jeres barn hjem, har vi en forventning om at I kommer med det samme eller inde for 1 time og henter jeres barn.
Sundhedsstyrelsen beskriver forældrenes opgave således i forhold til at mindske smitten i institutionen.
Forældrenes opgaver:
En forudsætning, for at udbredelsen af smitsomme sygdomme i institutioner for børn og unge kan nedsættes, er, at syge børn holdes hjemme. Dette er særligt vigtigt for småbørn, hvor hyppigheden af infektioner i forvejen er meget stor. Forældrene har her en særlig opgave.
Forældrene bør:
• holde syge børn hjemme
• respektere personalets vurdering af, om barnet er sygt/smittefarligt, når personalet kontakter forældrene med henblik på at hente barnet hjem
• orientere sig om Sundhedsstyrelsens regler for, hvornår barnet må komme i institutionen, se oversigten inde på sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk under smitsomme sygdomme hos børn
• informere institutionen om, hvad barnet fejler
• overholde de generelle hygiejniske forholdsregler og vare opmærksom på opslag om evt. skærpede regler i særlige situationer.
Personalet opgaver:
Ud over videreformidling af oplysninger om sygdomstilfælde skal personalet forebygge smitte ved primært at sørge for, at syge børn ikke opholder sig i institutionen og ved at opretholde god hygiejne.
Personalet skal informere forældre i nødvendigt omfang om de gældende regler på hjemmesiden og via tabulex.
Når barnet bliver sygt i institutionen, eller der er mistanke om sygdom, har personalet pligt til at:
• kontakte forældrene med henblik på, at de snarest skal hente barnet hjem
• om fornødent holder barnet adskilt fra de andre børn, men fortsat holde barnet under opsyn.
Når der er mange sygdomstilfælde i institutionen over kortere tid, bliver vi nødt til at være mere konsekvente og ringer derfor børnene hjem hurtigere end normalt. Dette gør vi for at undgå at smitten er i institutionen i længere tid end nødvendigt.
Det kan derfor forekomme at et barn bliver ringet hjem, uden at være syg, men at barnets tilstand har været tvivlsomt.
Vi må ikke give medicin i forhold til sygdomme. Vi må dog gerne give medicin ved livstruende og kroniske sygdomme, mod fremvisning af lægeerklæring samt vejledning til at give medicinen.
Ved alle sygdomme anbefaler vi 1-2 dage feberfrie/sygefrie dage.
Vi har kort beskrevet vores retningslinjer for de mest gængse sygdomme, en mere detaljeret beskrivelse eller beskrivelse/vejledning af andre sygdomme findes inde på www.sst.dk eller https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/~/media/218F8342350D401680A5F35EF5FCCAB5.ashx
Børneorm
Små orme, der lever i tarmen. Ormene bevæger sig uden for tarmen og lægger æg ved endetarmsåbningen.
Om smitte: Æggene er meget modstandsdygtige og kan overleve i sengetøj og støv i et par uger. Smitte sker ved, at børnene får æg i munden ved at sutte på fingre efter at have kløet sig ved endetarmsåbningen.
Smitteperiode: Smitter fra 2 uger efter smitte, og indtil behandling er iværksat.
Forebyggelsen er konsekvent håndhygiejne efter toiletbesøg.
Det eneste symptom er kløe ved endetarmsåbningen, evt. hos piger ved skridtet, mest udtalt om natten. Ormene kan let ses på afføringen og efter sengetid på huden omkring endetarmsåbningen. De er ca. 1 cm lange, hvide og sytrådslignende.
Behandlingen er lægeordineret medicin mod børneorm.
Må komme i institution uden begrænsninger.
Børnesår
Meget smitsomme sår, der skyldes bakterier (primært stafylokokker eller streptokokker).
Smitten overføres med væske fra såret via hænder eller genstande. Smitte kan komme fra raske, der bærer bakterien i næsen.
Smitteperiode er så længe sårene væsker, og så længe der er skorper.
Sårene begynder oftest som en lille rød plet, der hurtigt udvikler sig til et væskende sår, der dækkes af gullige skorper.
Sårene kan sidde overalt på huden, men er hyppigst omkring næse og mund. Spredning til andre i familien er hyppig.
Børnesår kræver normalt lægebehandling.
Børnene må ikke komme i institution, før sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af. Selv om der er iværksat behandling, kan sårene godt smitte.
Diare og opkast
Ved diarré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer inden for ét døgn. For at man kan tale om diarré, skal der være sket en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til barnets sædvanlige afføringsmønster.
Blandt spæd- og småbørn er det hyppigst virus, der er årsag til diarré. Roskildesyge er især hyppige i vinterhalvåret.
Den væsentligste smitteoverførsel i institutioner sker fra personer, der er i inkubationsperioden, har diarré i familien, aktuelt er syge, eller er kommet for hurtigt tilbage igen i institution.
På grund af smitte via hænderne er god håndhygiejne, herunder efter toiletbesøg og bleskift, vigtig for at forebygge spredning af diarré.
De hyppigste symptomer på maveinfektioner er opkastning, diarré, mavesmerter og evt. feber. Mavesmerterne er ofte turevise. Symptomerne kan variere afhængigt af årsagen. Det er ofte umuligt at afgøre årsagen alene på baggrund af symptomerne.
Barnet må komme i institution når det er rask og afføringen er normal. I tilfælde af Roskildesyge (norovirus) anbefales dog 2 dage hjemme, efter at diarré og opkast er ophørt.
Influenza
En luftvejssygdom med feber og påvirket almentilstand. Sygdommen kan skyldes flere forskellige influenzavirus. Influenza forekommer oftest i vintermånederne.
Smitten overføres med luftvejssekret via hænder eller genstande eller ved dråber, der hostes eller nyses ud i luften. Sygdommen er meget smitsom fra dagen inden sygdomsudbrud til 3-4 dage senere.
Oftest begynder symptomerne meget hurtigt. Der er høj feber, hovedpine, muskelsmerter og almen svækkelse, ofte ledsaget af snue, hals- og synkesmerter samt hoste. Hos små børn kan forkølelse medføre symptomer, der ligner influenza.
Komme i institution Når barnet er rask, og kan fungere i en almindelig dag i institutionen.
Lus
Hovedlus smitter meget og er meget generende for den, der har dem.
Hovedlus lever på mennesker helt nede ved hovedbunden i både rent og snavset hår.
Lus smitter så længe der er levende lus i håret.
En god forebyggelse mod lus er at kæmme sit barn jævnligt, helst én gang om ugen og altid, når deres kammerater har fået lus.
Husk at give institutionen besked ved lusefund, og vaske med lusemiddel.
Hovedlus giver kløe i hovedbunden, men der kan gå flere uger, fra en person har fået lus, til det begynder at klø. Kløe er derfor en dårlig målestok for, om man har lus eller ej.
Behandling består af kæmning alene eller brug af lægemiddelgodkendt luseshampoo og efterfølgende kæmning.
Barnet må først komme i institution igen, når behandlingen er iværksat.
Skoldkopper
Skoldkopper er en børnesygdom, der skyldes virus og viser sig ved blæredannelse på huden.
Smitten overføres med luftvejssekret eller væske fra blærerne. Sygdommen er meget smitsom, ind til der er tørre sårskorper.
Smitter til 5 dage efter udslættets frembrud, eller indtil der ikke er fremkommet nye blærer i 2 dage, og blærerne er tørret ind.
Barnet må komme i institution når skorperne er tørret ind, da smittefaren er overstået.
Øjenbetændelse
Smitten overføres ved berøring og via genstande som håndklæder og legetøj. Der kan også ske smitte gennem luften med hoste eller nys.
Øjenbetændelse forebygges med god hygiejne. Man bør sikre sig, at øjenbetændelse ikke spredes via vaskeklude og håndklæder.
Øjenbetændelse kan enten kan være forårsaget af visse virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene. Barnet oplever tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet, og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Almentilstanden kan være påvirket.
Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom, og barnet må ikke komme i institution. Tilstanden kræver lægebehandling.
Gule klatter i øjnene på grund af forkølelse og de lette virusinfektioner kræver ikke behandling, da de kun giver lette gener. Barnet bør ses af læge, hvis symptomerne ikke er svundet i løbet af en uge.
Øjenbetændelser der kræver lægebehandling, er meget vigtigt at overholde behandlingen, da øjenbetændelsen ellers kommer igen.
Når barnet har været i behandling mindst 2 døgn, og der ikke længere er pusflåd, lysskyhed eller påvirket almentilstand, må det komme i institution, selv om behandlingen skal fortsætte i længere tid.
