Børneinstitutionen Strandhuset er en selvejende institution, der har en driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune. Institutionen er en af 2 institutioner i Hvidovre, der er tilknyttet Børneringen, som er en paraplyorganisation for både private, pulje og selvejende institutioner. De tilknyttede institutioner dækker hele 0-18 års området.
Børneringen er p.t. ikke landsdækkende. Aktuelt har Børneringen primært institutioner i hovedstadsområdet, men har efter Frie Børnehaver & Fritidshjems konkurs fået institutioner fra flere forskellige kommuner.
Børneringen prioriterer højt, at der er plads til nærhed; at kunne mødes – både institution og Børneringen, at lederne har et godt tæt netværk indbyrdes, at der er gode ledermøder, at vi kan mødes med bestyrelserne, at vi har et solidt kendskab til de kommuner institutionerne ligger i, at vi er synlige hos de enkelte institutioner. Derfor giver det mening, at vi ikke dækker alle kommuner.
Du kan besøge Børneringen egen hjemmeside ved at følge dette link