Vigtig info om tabulex

Kære Forældre

Nu har Tabulex været i gang i et par måneder.

Hvis I ikke allerede har været inde og logge jer på, er det meget vigtigt, at I får gjort det hurtigst muligt, da det meste kommunikation fremover vil foregå denne vej. Det er vigtigt at begge forældre får logget sig på. I logger jer på via http://www.borneweb.dk/ – Første gang logger I på med nem-ID, når I er kommet ind opretter I jeres eget tabulex-login, som skal bruges fremover.

Stamkort: Det er ligeledes meget vigtigt, at I får ajourført jeres barn/børns stamkortoplysninger. Vi kan se at der er rigtig mange af jer der ikke har fået skrevet diverse oplysninger ind endnu. De gamle stamkort forsvinder, så hvis I ikke har fået skrevet f.eks. telefonnr. ind, kan vi risikere ikke at kunne få fat i jer, hvis der sker noget med barnet. Det er frem over jeres ansvar at holde stamkortoplysninger opdateret, så vi altid kan få fat på jer.

Tilladelser: Inde i Tabulex ligger også de tilladelser, som I tidligere har skrevet under på, dem skal I nu hakke af, så vi kan se om børnene må fotograferes mm.

Sygdom, fridage og ferier: Fremover skal I melde børnene syg og fri på Tabulex. Ved sygdom vil vi opfodre jer til at skrive en lille kommentar om, hvad barnet fejler, så vi kan være opmærksomme på evt. smitsomme sygdomme.

I skal også fremover skrive til os, hvis jeres barn bliver hentet af andre end jer eller skal med en legekammerat hjem. Gamle aftaler gælder ikke længere, så vi skal have at vide, hvis f.eks. bedsteforældre henter ellers kan vi ikke udlevere barnet. I kan evt. skrive i kommentarfeltet på stamoplysningerne, hvem der må hente uden forudgående besked, hvis det skal være en fast aftale. I vil også kunne melde ferie via Tabulex. Så hold øje under jeres barn, for kommende hovedferier fremadrettet.

Komme og gå: Det er personalet i Strandhuset, der skal logge jeres barn ind og ud, når I kommer og går. Det gør vi via vores Ipad. Der kommer altså ikke til at hænge en skærm, hvor I kan gøre det, ligesom de har i SFO’erne.

Opslagstavler: Vi vil så småt begynde at informere om børnenes aktiviteter og sætte billeder ind. Men det er stadig på begynderstadiet, så vi vil et stykke tid endnu skrive på vores tavler

Gruppeforum: Vi har oprettet et forum på tabulex for hver stue, efter ønske fra en gruppe forældre. I dette forum kan i skrive opslag til hinanden. Det er en lukket gruppe, hvor kun de forældre til de børn fra den respektive gruppe kan logge sig ind.

Hvis I er tvivl om noget, kan I finde en forældre vejledning via dette link: http://www.tabulex.dk/daginstitutionbørn/forældre I kan også hente en Tabulex app til jeres telefon eller tablet/Ipad til henholdsvis android og ios. Her kan I udføre et begrænset antal handlinger – men det er smart at kunne give en hurtig besked om hvem der henter eller om sygdom eller lignende.

Kom endelig og spørg hvis I er i tvivl om noget, så skal vi forsøge at hjælpe, så godt vi kan.

Mange hilsner personalet i Strandhuset